Nu handler det om pædagogik; Robert Owen og hans forståelse af småbørnspædagogikkens samfundsændrende potentiale, Swedenborg og det religiøse og så den britiske asylkreds´s interesse for Pestalozzi. Det er ikke småting de har gang i, men der er også overlappende begreber og tankefigurer, så værre er det heller ikke. Det sjove er, at i Danmark er der absolut ingen kendskab til Swedenborg,- men jeg tror B.S. Ingemann og Grundtvig var inspireret af ham, minimal interesse for Owen og Pestalozzi er nærmest gået i glemmebogen.

Jeg lægger ind en ekstrakt af mine skriverier om disse tre søndag eftermiddag, tænker jeg.

eksempler på arbejdsgange

Jeg har ikke forkortet mit Grundtvigafsnit endnu. Men sproget, det arbejder jeg på. Og så skal jeg have orden på alle de små sanghæfter, som udkom i anledning julefestene på asyl og asylskolen. Det kg. Bibl. har en elektronisk kopi af en sangbog Grundtvigs svigersøn var med til at publicere. I realkommentarene er der en henvisning, som viser at redaktøren har haft en kilde i hænderne, jeg ikke kender. Så den må jeg så også finde.

Ellers arbejder jeg med de biografiske oplysninger om Grundtvigs kreds. Det er overraskende, hvor ringe oplysninger der er om hans barnebarn, Elisabeth Bojsen, Metas datter.

Her følger et afsnit om finansieringen af Det kjøbenhavnske Asylselskab. Jeg er lidt usikker på, om jeg er for detaljeret i fremstillingen. Min glæde over de mange fag og erhvervsgrupper er måske ikke interessant for læseren. Men heldigvis er der en delite-knap, og vi har jo lært, to keel your darlings.

Den asylforberedende komite afholdt de første møder på Borchs¹ kollegium, fra den 31. 8. til den 1.12. 1835 og i hovedsagen på mandage. I den første periode skete det typisk hver uge. P. Rørdam og G. Schaarup var knyttet til kollegiet, så det forklarer lokaliteten. Beslutningsreferatet i Administrations-protocollen² oplyser også om, hvilke medlemmer som mødte, komiteens medlemmer var ikke alle lige flittige i deres fremmøde. Senere holdt komiteen møde hver 3. uge. Da Asylet af Den 28deMai stod færdig, afholdtes møderne her.

Adresseavisen, Kjøbenhavnsposten og Politivennen fik tilført en lind strøm at artikler, fra maj måned 1835 og frem til 1838. Ja, egentlig var det en pressekampagne, eller som det heder i fagjargonen: kampagnejournalistik. Artiklerne var stort opslåede introduktioner til asylsagen, opfordringer til at deltage i pengeindsamlingen, små notitser om forløbet af indsamlingen og så beretninger om asylsagens udvikling, herunder referater fra generalforsamlingen, og de fleste artikler var anonyme. Men det omtales ikke med et ord i asylselskabets protokoller.

Avisartiklerne kan kun beskrives som et stykke kampagnejournalistik; formidle viden om asyler, motivere borgerne til at melde sig ind i Asylselskabet og at opmuntre til en pengeindsamling til for del for asylerne. Asylkredsen brugt også dagspressen til at dokumentere, at de gjorde det, de lovede.

Kampagnen lykkedes. Den resulterede i en indsamling af betydelige økonomiske midler: 2300 Rigsbankdaler.

Asylselskabet var anderledes end filantropiske selskaber. Først og fremmest lykkedes det, at nå de mange medborgere udenfor kredsen af sædvanlige velgørere. Medborgere i 2 nuancer: mennesker som står helt udenfor det offentlige liv og som hver for sig ikke har nogen økonomisk magt; børn, sømænd, soldater og svende. De 2 aviser, Adresseavisen og Kjøbenhavnsposten, bragte små artikler og notitser om pengeindsamlingen til fordel for asylselskabet fra og med den 26.5. 1835 og dækkede hyppigt, hvorledes soldater, børn og alle andre donerede små beløb. Den 4.6. 1836 meddeler Kjøbenhavnsposten typisk: ”Til Grundlæggelse af et Asyl for Smaabørn i Anledning af d.28de Mai, har Red. Endvidere modtaget : Fra H.C.M. 1 Rbd.r. S. ; af en lille Piges Sparebøsse 1 Rbd (...)” ” I en anden meddelelse er det ”en Snedkersvend” ,”lille K”, ”Mathilde”, ”Skreddersvend” og ”den gamle Soldat” eksempelvis. Et vigtigt mønster udfolder sig, befolkning hjælper sig selv med at stifte asyler.

Samtidigt med pengeindsamlingen i dagspressen, indkom der anseelige donationer, som i konventionelle filantropiske selskaber. Båndlagte obligationer, som udgjorde et kapitalfundament for selskabet, og så subskriptionerne. Over 830 medlemmer tegnede sig for årlige bidrag, og i årsberetningerne er der opført bidrag fra to Mark indtil 30 Rigsbankdaler, de fleste er på 2 Rbd.

Asylselskabets markante offentlige profil, med den detaljerede regskabsaflæggelse, giver os et indblik i, hvem der støttede selskabet. Kun de kongelige er opstillet efter rang på subskriptionslisten, de øvrige er opstillet i alfabetisk orden efter deres efternavn, men med titel, erhverv og uddannelse, noget usystematisk. Tilsyneladende afspejler det bidragydernes ønske. 516 herrer og 311 kvinder er opført, og nogle anonyme med et bogstav, kvinderne er så opdelt i 31 madammer, 179 fruer, 37 jomfruer og 64 frøkner.

Men nok så interessant, vi møder også bidragydernes samfundsmæssig indplacering og fag:

146 handlende

41 er i kontor og administration

25 håndværkere

19 håndværksmester

15 lærere og institutbestyrere

9 Fabrikuqeurer.

5 er ikke til at kategorisere

Der er 3 musikere og 1 skuespiller og

Blandt akademikere var der:

74 andre akademikere

35 teologer

32 jurister

34 officerer og

27 medicinere.

Mange havde flere titler og funktioner, 3 af medicinerne var også kirurger i hæren, 4 af juristerne var auditører. Statsministeren, en borgmester, en rådmand, en admiral, hofmedikus og hofprædikanten står opført, men den absolutte samfundselite er fraværende; kongen og dronningen, regeringens øvrige medlemmer, statsadministrationen og biskopperne... Medlemslisten viser, at der også er grupper i befolkningen, som ikke tegnede sig til fordel for Asylselskabet. Eksempelvis er der ingen smedemestere, klokkere, skippere eller kroejere, blot for at nævne nogle. Så aviskampagnen til trods, initiativtagerne nåede ikke ud til alle.

Ildsjæle må have agiteret blandt deres fagfælder. Og det er bemærkelsesværdigt. For de fag, som har haft flest bidragydere, har ingen åbenlys forbindelse til initiativtagerne til Asylselskabet. Så det er meget muligt, at opfordringerne i pressen har nået ud til nogle, som har agitere blandt deres fagfæller. Der var 52 Silke- og Klædehandlere, 36 grosserere og 28 Urtekræmmere. Der en mediciner blandt initiativtagerne, så her var forbindelsen kortere til de øvrige: 15 cand.chir. & med. og 3 Batallionschirurger . Og blandt medicinerne var der flere, som påtog sig et frivilligt arbejde som tilsynsførende læger ved asylerne, efter som de blev oprettet.

Håndværkerne var repræsenteret med de forskelligste fag: 1 Silkefarver, 1 instrumentmager, 1 kobbertrykker, 1guldsmed, 1 botanisk have gartner, 1 Friseur, 1 urmager, 1 Destillateur, 2 sadelmagere, 1 Lysestøber, 1 maler, 1 Kunstdreider, 1 Mekanikus, 1 Farver, 1 kleinsmed, 1 Sukkerraffinadeur, 2 bogtrykkere, 1 bogbinder og 1 sejlmager. Håndværkmesterne havde heller ikke lads rig rekruttere gruppevis: 1 Muurmester, 1 slagtermester, 1 skorstensfejermester, 3 skomagermester, 1 handskemager, 1 malermester, 3 bagermestere, 1 Naalemagermester, 1 garvemester og 5 bryggere.

Et lille udpluk af de handlende viser, at der også var stor spredning i fagene: 3 isenkræmmere, 2 Hosekræmmere, 4 boghandlere- hvoraf 1 i Christiania, 2 Viinhandlere, 1 Meubelhandler, 3 købmænd, 1 Galanterihandler og 1 materialist.

I Asylselskabets årsberetning fra 1839 anføres under et særligt punkt, dem som har ydet hjælp til Asylselskabet med tjenester, gratis arbejde og naturalia, og dem som på anden måde har fremmet Asylselskabets tarv. Foruden en række navngivne personer og virksomheder takkes Oldermanden for Silke- og Klædekræmerlauget og Oldermanden for Urtekræmmerlauget, Studenterforeningen og Kjøbenhavns Brandforsikring, Bagerlaugets Interessenter, Selskabet den nye Forening og Det forenede borgerlige Selskab takkes for deres støtte.

Asylsagen blev også promoveret ved, at Asylselskabet fik tilladelse til at arrangere en
festforestilling på Det kongelige Teater, den 17.12.1837. I forbindelse med en kampagne for
oprettelsen af selskabets 4. asyl, Frederik VIs Asyl, blev der holdt en koncert under ledelse af
kammerherre v. Lewetzau.

1 Peter Rørdam boede på Borchs i denne periode.
2 "Protoco1 No. 1 over Forhandlingerne i Asy1selskabets Administrationscommittee begyndt 1835 endt 20. august 1849."

Velkommen

Velkommen til min blog.
Planen er, at skrive om afslutningen af arbejdet med en afhandling om flere historiske emner. I al korthed handler det om en gruppe menesker, som var engageret i demokrati og statsborgerskab, og som i første omgang omsatte dette engagement i de første børnehaver, dernæst skiftede nogle af dem fokus og var faktisk blandt initiativtagerne til demokratiseringprocessen i Danmark. Resultatet var Grundloven af 1849. Kredsen omtales som en del af de nationalliberale, der var medicinere, præster, købmænd og officerer blandt dem også.
Dernæst, og jeg skriver fortsat om disse folk fra Danmarks guldalder, det viser sig, at nogle af dem var grundtvigianere, ja, selveste Grundtvig var involveret i både et asyl og en asylskole i rigtigt mange år. Så mere var han altså ikke i mod skoler.

Disse to perspektiver på statsborgerskabet og den pædagogiske historie er ikke præsenteret i Danmark tidligere. I små brudstykker, skævvridninger, ufuldstændige beretninger er udgivet som dækkende helheden, men ikke sammenfattende beskrivelse, og heller ikke en skildring, som rækker ud over den snævre institutionshistorie.

Der er mange udfordringer i at skrive denne historie.
Jeg har valgt en tematisk organisering af indholdet, i modsætning til en kronologisk. Og jeg forsøger at afslutte min beretning omkring 1849, men den grundtvigianske side af sagen har det med at stikke hovedet frem, langt op i 1860érne.
Det er svært, at afgrænse den udenlandske indflydelse på begivenhederne i København, og enkelte forhold, som burde være bekendt i Danmark,- som swdenborgianernes indflydelse på småbørnspædagogikken-, bliver ganske enkelt over hovedet ikke omtalt i dansk pædagogisk litteratur. Så... stoftrængsel, udfordringer hvad angår de redaktionelle processer.

Endelig bøvler jeg rigtigt meget med sproget, tonen, genren. Og måske er det i virkeligheden det, som jeg bruger mest tid på nu, hvor jeg er ved at gennemgå afhandlingen for sidste gang.

Det er min ambition at bruge bloggen som en forsker-dagbog. Så mere personlige ting er denne blog udvedkommen, i et hvert fald ind til vidre.