Hader Det kongelige Bibliotek. Caféen siger alt om Den sorte diamant, at sidde der, godt serviceret, med en lille kop mokka, og glo ud over vandet, publikum, beton og design, og simpelthen ikke kunne sanse om det er en flyplads, et hospital eller en stor forvaltning man sidder i. Hvad fanden er meningen?
Og når man skal have en kop mokka, er der tre søde, venlige og kompetente diskenspringere, som hjælper os. Hurtigt, professionelt og lige som det skal være... i en smart café. Men når man, efter at have spurgt om vejen i 1½ time, og måtte opgive, og fortsat dagen efter, spurgt om vejen til håndskriftsamlingen, som ikke hedder det, men noget med manuskripter....
og der er en dame, som ikke rigtigt har tid, og som hævder, at det nye søgesystem ikke er ok, og at hun ikke kan finde ud af det, men at hun bliver afløst om 1½ time....og han kommer, men skal lige joke lidt med en han kender, rode rundt i nogl epapirer.... ikke interessere sig for min forespørgsel, men efter ½ time alligevel måtte resignere ovenfor det faktum, at jeg fortsat står der....
ja, men det er da bare for meget. De er gode til kaffe, men luzy til gamle papirer.....
Jeg har fundet en rejsedagbog, som ikke står i deres håndskrevne katalog, og en masse breve, jeg vidste var der, men som ingen kunne finde.... en østrigsk oversættelse af Wilderspin fra 1820érne.... jo jo.... rigtigt flot, og det bliver interessant, om de nye ting ændrer ved det, jeg har skrevet.
Ellers er jeg faktisk færdig nu.... selv om jeg fortsat gerne vil arbejde mere med teksten.
